Gruppe: Jacob, Tommy, Claudia og jeg

Mandag d. 26. september
Vi startede med at oprette en Drev-mappe til vores filer, samt lavet en Discord-chat. Derudover, har vi lave gruppekontrakt, forventningsafstemning og valgt gruppens teamleder.
Vi lavede research af hjemmesider hvor vi kunne hjælpe med at lave bedre UX, og kom frem til at vælge Struer Roklubs hjemmeside: https://www.struerroklub.dk (opdatering 11/12/22: De her sidenhen lavet deres hjemmeside om, derfor stemmer linket ikke overens med vores screenshots)

Vi sluttede af med at planlægge ugen og booke lokaler til tirsdag og onsdag.
Tirsdag d. 27. september
I dag har vi lavet research af målgruppe, der mundede ud i at vi lavede personaer. Til det har vi bl. a. kiggede på segmentering (Minerva modellen), samt kiggede på statistikker for rosporten og kiggede på deres Facebook-sider. Vi fandt bl. a. ud af at Struer Roklub lejer sig ind i Limfjordshuset, som også lejer lokaler ud til Struer Kajakklub.


Derudover har vi kigget på hjemmesiden, for at finde ud af hvilke problemstillinger den har, er kommet med løsningsforslag og prioritering heraf. Jeg havde en aftale, så jeg var væk en times tid, og mens har de andre sørget for at lave C. R. A. P.-analyse, samt startede på style tile. Da jeg kom tilbage rundede vi af, og aftalte at arbejde videre om aftenen/sen eftermiddag.
Da jeg kom hjem, arbejdede jeg lidt videre, for at kompensere for den tid jeg ikke var der. Jeg havde lovet at optimere logoet, da det var i ret ringe kvalitet. Det tog mig nogle timer at finde ud af hvordan jeg bedst kunne optimere logoet, da jeg prøvede mig frem vha. Photoshop, Illustrator og Adobe Express.
Min mission var nemlig at lave det til en vector, da jeg synes dette format er bedst at arbejde med, især fordi vi ikke helt vidste hvordan vores hjemmeside skulle se ud på daværende tidspunkt.
Herunder ses logoet før og efter:


Onsdag d. 28. september
Vi har snakket om sat strukturen på hjemmesiden ikke er så brugervenlig, og lavet et overblik over menuen, så den nu består af fire punkter: Booking, Om os, Billeder og Limfjordshuset. Herunder, har vi lavet en masse undermenuer, så de stadig har hurtig adgang til de mest brugte sider.

Vi har lavet lo-fi wireframes færdige over forsiden, Kontakt, samt sketches af Information og Venø Rundt. Generelt har vi fået nogenlunde styr på indholdet i menuen og de forskellige sider.
Desuden har vi valgt hvilke problemstillinger, vi vil arbejde mere fokuseret med, og Jacob og Tommy har arbejdet på at definere dem mere konkret.
I da var også deadline for at sende vores første version af style tile, så det det har vi færdiggjort og afsendt. Da vi kom hjem, havde vi fået feedback og vidste hvilket vi skulle gå videre med i processen.


Jeg forsatte lidt selv derhjemme, hvor jeg lavede lo-fi wireframe af menuen, i stedet for de sketches, jeg havde lavet tidligere på dagen.

Torsdag d. 29. september
Vi arbejder hjemmefra i dag via Discord.
Dagen har stået på at lave prototype i Xd, og fik lavet stort set det hele, udover forsiden. Claudia har været i gang med at lave menuen clickable, og har derfor haft fokus på det i dag. Mens vi var i gang, gik det op for os at vi havde brugt for lang tid på detaljer, og speedede derfor processen lidt op. Vi aftalte at vi i morgen, fredag, skal begynde på klientrapport, og hurtigst muligt i gang med brugertest.
Om aftenen lavede Claudia og jeg lidt videre i Xd, og hun fik fiksede forsiden, men jeg lavede den sidste side vi manglede (Venø Rundt).
Fredag d. 30. september
Vi har fået lavet det sidste færdig i Xd, og er begyndt på klientrapport, samt struktur – vi er kommet ret langt, på kort tid i dag. Jeg begyndte at lege lidt med InDesign, for at finde ud af hvordan det virker.
Og så holdte vi weekend!
Mandag d. 3. oktober
Claudia har ligget syg, og jeg, Cashbee, har arbejdet hjemmefra.
Jacob og Tommy har været nogle guttermænd og lavet brugertest for os. Dog er det ikke på den ønskede målgruppe, da vi kom under tidspres, så det blev diverse studerende og venner.

Jeg, Cashbee, har været lidt sløv fra morgenstunden, hvilket skabte lidt problemer i gruppen. Men jeg fik kompenserede, ved at lave det endelige style tile færdig – for at sikre vi havde en rød tråd mellem hjemmeside og klientrapport.

Derefter, gik jeg i gang med klientrapport, som jeg lovede at stå for og lave færdig. Jeg fik nogenlunde styr på det, og så mødtes vi om aftenen på Discord, hvor jeg viste hvad jeg havde lavet, samt jeg fik styr på at jeg brugte den rigtige tekst og billeder i rapporten.
Refleksion for dagen
Jeg lavede den fejl, at jeg brugte for meget tid på at nusse om detaljerne, hvilket resulterede i, at jeg sad oppe næsten hele natten. Men da jeg havde lovet at få det hele på plads og klar til i morgen, var det svært for mig at gå fra. En anden fejl, var måske også, at jeg ikke havde så meget kendskab til InDesign, så samtidig med jeg lavede det, skulle jeg også lære et nyt program at kende – til gengæld har jeg lært en masse om InDesign.
Tirsdag d. 4. oktober
Vi mødtes på skolen, hvor de andre sørgede for at lave en indholdsfortegnelse, læse korrektur og sætte de sidste billeder ind. Derefter sørgede vi for at lave det til det rette format, så vi kunne aflevere. Og så tog vi hjem!
Onsdag d. 5 oktober
Der har været corona i klassen, som har taget meget af vores fokus. Derfor fik vi ikek lavet så meget i dag, da dagen gik med at tre af os skulle have PCR-test. Vi brugte 5 min. På at dele punkterne ud, og jeg lavede en Padlet til vores oplæg.
Torsdag d. 6. oktober
I dag skulle vi fremlægge. Vi havde lavet den fejl, at vi ikke havde lavet slideshow, da jeg havde misforstået det.
Refleksion for dagen
Jeg havde som teamleder bestemt at vi bare skulle bruge klientrapporten til det. Det må jeg indrømme, var en kæmpe fejl, og det er beklageligt på min gruppes vegne. Dog, kommer jeg ikke til at lave den fejl igen!
Det endelige resultat
Herunder ses det endelige resultat af vore redesign i vores klientrapport:
Refleksion for hele P1
Skrevet d. 11/12/2022
Fra dette projekt, lærte jeg lidt om gruppearbejde og forventninger til hinanden, samt hvad der fungerede og ikke fungerede for mig, i et gruppesamarbejde. Jeg har altid tænkt at gruppesamarbejde er svært, og jeg var meget nervøs for dette i projektet.
Dét, der gør gruppearbejde så svært for mig, er at de forventninger der er til hinanden, tit godt kan være svære for mig at forholde mig til. Jeg vil tit gerne vil have tingene på min måde, og stræber efter højeste karakter, så hvis min gruppe ikke vil det, er det svært for mig at være i. Så er der også de utalte forventninger, som jeg også oplevede der var i dette projekt, som handler måske mest om selvfølgere og pli, som jeg ofte har svært ved.
Pga. mine udfordringer, lever jeg ikke altid op til andres selvfølgere, og forventninger om pli, og det kan være svært at åbne op om. Til gengæld synes jeg, at jeg var forholdsvis god til at åbne op for mine gruppemedlemmer, ift. hvad jeg har været før i tiden. Det var svært, men jeg gjorde det, og det fungerede rigtig godt for mig.
En ting som ikke fungerede, som jeg også er kommet ind på i refleksionen d. 3/10, var det der med, at jeg sad oppe hele natten. Jeg var kommet til at bide over en aaaaalt for stor mundfuld ift. hvad der var realistisk, og jeg ved at til en anden gang, skal jeg lære at passe mere på mig selv. Jeg lovede desuden mig selv, at ved næste projekt skulle jeg være opmærksom på det, og spørge om hjælp, for ikke at presse mig selv på den måde.










