Til XR-projektet har vi skulle lade som om vi var en virksomhed, der skulle pitche vores idé til en udbudsrunde, for de studerende fra SUND. Dagen for kick-off gik ud på, at vi i vores grupper fandt på et virksomhedsnavne, og fik delt roller ud blandt teamet medlemmer. Vi endte med at komme på navnet True XR, og jeg blev tildelt rollen Salgs- og Kommunikationschef.
Onsdag skulle vi mødes med SUND på Niels Bohrs Allé, hvor vi skulle matches med en gruppe fra SUND, hvis idé vi skulle arbejde med den næste uges tid. Vi kom i gruppe med nogle, der ønskede en VR-løsning til primært hoftepatienter, hvor man kunne vise forløbet efter en hofteoperation til patienten, inden denne skulle opereres. Formålet med løsningen, var at forebygge evt. angst og uforudsigelig for patienten, ved at forberede patienten gennem en VR-oplevelse.
Vi kom frem til følgende produkter:
21-02-Praesentation-af-prototypeLink til vores prototype: https://edu.cospaces.io/CNL-BCB
Refleksion
Selve idéen var egentlig god nok og det lød sjovt, men udførelsen var måske ikke så vellykket. Det var lidt ærgerligt at vi både skulle arbejde på en ny måde, samt vi skulle arbejde med nogle mennesker, som også selv var i gang med en læringsproces, fordi de selv var studerende. Dette gjorde det dermed svære, fordi de heller ikke selv, var så super meget inde i XR-teknologi.
Samtidig, var jeg i den situation, at jeg endnu ikke rigtig kendte mine teammedlemmer så godt, og ikke vidste hvordan vi arbejde sammen. Det gjorde oplevelsen lidt sur, og det ærgrede mig især, at jeg ikke fik set mine teammedlemmers kompetencer, fordi vi var bundet af opgavebeskrivelsens rollefordeling. Det gjorde også, at jeg ikke selv følte jeg fik lov at vise mine kompetencer – og det gjorde mig faktisk så angst, at jeg ikke dukkede op til vores præsentation.