Gruppe: Michelle, Luana, Benjamin og jeg

Tirsdag d. 20. september
I dag har vi haft vores første workshop, der omhandlede prototyping i Adobe XD. Opgaven bestod af at lave en dating app enten til børn, hunde, unge eller ældre. Med vores app havde vi tanken, at den skulle minde om Tinder for hundeejere, hvor man har mulighed for at matche sin hund med en anden hund, til at parre sig med – deraf navnet Doggystyle.
Vi startede dagen ud med at brainstorme idéer til hvordan vi i fællesskab skulle lave appen, og her lavede jeg nogle få sketches, mens de andre lavede Visual Research, samt kom med idéer.


Da størstedelen af gruppens medlemmer (udover Michelle) ikke havde den største kendskab til XD, begrænsede det os en del i, hvor effektive vi kunne være, men fik alligevel hurtigt uddelegeret forskellige opgaver blandt os. Vi arbejdede med to idéer, både med forsiden, men også med layout inde i appen:
Forsiden: Vi diskuterede frem og tilbage hvordan sådan en login side skulle se ud, og lavede to sketches på XD med idéer til design. Den ene med klassisk login-side med brugernavn og kodeord, og den anden med idéen om at når man logger ind anden gang, ville den vise ens profil, så man kan logge ind ligesom på Facebook.



Layout: Vi snakkede om hvordan vi bedst skulle lave appen til vores målgruppe: hundeejere. Vi snakkede frem og tilbage om at det skulle være en app for alle aldre, deriblandt, nogle som måske ikke bruger apps som Tinder, og måske kunne have svært ved at få overblik med den model at lave layoutet på. Derfor lavede vi én idé med en scroll-side hvor man let kan få overblik over hvilke hunde der var tilgængelige. Den anden idé ligger rigtig meget op af Tinders swipe-til-højre-for-at-like system, hvor man har mulighed for at matche sin hund med ét klik.

Første brugertest

Efter vi havde lavet første brugertest, gik det dog op for os, at vi måske på én eller anden måde havde blandet dem lidt for meget sammen, og at dette var forvirrende for vores testperson. Han mente at Tinder-modellen er bedre, og foreslog at scroll-siden, kunne være vores matches. Det skal dog taget in mente, at vores testperson var en klassekammerat, og derfor også målgruppen der typisk er på Tinder eller kender til Tinders swipe-system.
Han fortalte også, at det ikke var så nemt at se når man trykkede på enten like- eller unlike-knappen. Problemet der måske manglede en eller anden form for tydeligere indikation af at man havde trykket. Dette havde vi også diskuteret i gruppen, men var i tvivl om hvad der så bedst ud, så det var godt at få en testperson til at give os den feedback. Derudover, havde han også svært ved at skelne de to knapper ad, pga. knappernes pote-design. Men da vi stadig godt kunne tænke os at beholde idéen om hundepote-knapper, har vi på nuværende tidspunkt ikke ændret dem (måske vi skal tænke på et re-design af dem, men hvordan ved vi ikke).
Resten af dagen brugte vi på at fikse nogle af de ting som fx manglede tilbage-knapper og andre tekniske ting der ikke virkede i brugertesten, og gjorde at vores app ikke var helt så clickable. Da vi havde fikset det, blev vi alle enige om, at vores hoveder havde brug for en pause for nu, og at vi ville lave videre på det senere.
Torsdag d. 22. september
I dag har vi skrevet sammen om vores app, og vi er nok kommet frem til, at vi er blevet presset på tid. Vi er blevet enige om, at vi nok brugte for meget tid på design, og for lidt tid på brugertest – men det er lærer vi jo kun af til næste gang! Det er selvfølgelig lidt træls og ikke helt optimalt.
Anden brugertest
eg foreslog derfor, at vi fik min veninde fra 3. semester til at lave en lille brugertest. Den feedback hun kom med, var at vi manglede at udfylde racer. Det nåede vi ikke at lave, men normalvis, ville vi selvfølgelig sørge for at udfylde det.
Samtidig, syntes hun, at teksten i menuen forsvinder lidt, pga. kontrasten. Hun foreslog at vi evt. skulle lave menuen mere simpel – så det gjorde vi:


Og er dermed var vi klar til at aflevere vores endelige produkt!


Refleksion
Skrevet d. 11/12/2022: Da vi lige var startet på studiet, havde jeg svært ved at skrive refleksioner ned, og har måske ikke haft så store tanker om processen på dette tidspunkt:
Det var første gang at vi gennemgik en proces fra start til slut, og erfaret hvordan vi skulle gøre. I retrospekt, kan jeg se vi faktisk har været inde over alle Design Thinking-faserne, men på dette tidspunkt, har jeg ikke forstået det. Det var også første gang, at jeg fik øjnene op for brugertest, og hvordan denne ser ud.