Idéen var at lave mit Cashbee-logo om, således at det får farve, når man hover over det. Jeg tænkte det var et godt udgangspunkt, at det ville blive nemt, og det var noget jeg kunne bruge til min hjemmeside. Så det første jeg gjorde, var at tegne en skitse, med udgangspunkt i mit logo:


Jeg gik i gang på Illustrator, og copy/pastede mit logo ind i et nyt dokument, hvor jeg skulle lave min sprite. Men det forvoldte mig flere problemer end forventet. Fortids-mig havde nemlig ikke særlig godt styr på Illustrator, så der var noget ift. paths, der var… ja, mærkelige.

Derfor, besluttede jeg mig for at lave logoet forfra, med min nye erfaringer fra programmet. Dette tog dog længere end forventet, og jeg endte med at være så tidspresset. Jeg fik derfor ikke færdiggjort det hele til kl. 14, men nåede kun at lave min sprite færdig.
Jeg er dog lynhurtig til CSS-delen efterhånden, så det tog og knap 10 min. at skrive CSS’en ind – men havde jeg ikke været under tidspres, var det nok gået hurtigere. Men da jeg så fik det åbnet, var der noget ift. størrelsen på billedet, som ikke helt fungere. Det rrykker sig en smule, og der er noget med en vinge der dukker op på en forkert frame.
Da jeg kom hjem, lavede jeg det lige en lille smule om, så jeg har ikke længere den version med vingen. Men den nuværende, som jeg endte med, rykker sig stadig:
Opdatering: Jeg har fundet ud af, at putte CSS ind i WordPress, hvilket gør det meget nemmere at vise mine CSS-animationer!
Så, hvis jeg skal bruge logoet, skal det liiiiige fikses lidt. Da jeg selv synes det er forstyrrende med rykkende, og det kan være svært at se forbedringen af mit logo, ses herunder stillbilleder af animations første frame og sidste frame:


Refleksion
Selvom jeg havde bøvl med fortids-mig der ikker havde gjort det særlig godt i første omgang, så føles det til gengæld super godt, at jeg kan mærke, at jeg har forbedret mig. Jeg er desuden blevet rigtig glad for Ai, ift. da jeg lige startede med at bruge det, for der afskyede jeg det – nu vil jeg hellere bruge det, fremfor Photoshop, som var min tidligere fortrukne.
Jeg erfarede desuden (endnu engang), at jeg skal blive bedre til at prioritere min tid. For når jeg er under tidspres, så kan jeg ikke tænke klart, og jeg fejl. Samtidig, synes jeg også det er pinligt at jeg skulle sidde til sidst og arbejde, mens folk gik rundt og kiggede på hinandens animationer. Det er måske meget godt at prøve, for det er en erfaring der har sat sig.